Spar på vandet. Sprøjtefri have

Spar dig selv for penge og naturen for belastning.

Spar på vandet

Gør det til en vane at tænke på

Hver gang, du sparer på vandet, er du med til at sørge for, at vi også har rent grundvand i fremtiden.

Det er godt at tænke på, hver gang man lukker op for vandhanen - både på badeværelset, i køkkenet og på skolen.

Vandspild er overflødigt

Vandspild er overflødigt forbrug, som ingen har glæde af. Det drejer sig om alt fra dryppende vandhaner til utætte installationer.

Giv os besked, hvis dine installationer er utætte

Hjælp dig selv og vandværket ved at være opmærksom på om du har utætte installationen, er du i tvivl, så kontakt din lokale VVS mand eller vandværket. Vandspild er kostbart for forbrugere og for vandværket.

Sprøjtefri have-kampagnen

I øjeblikket kører en kampagne for sprøjtefri have i Skanderborg Kommune i samarbejde med vandværkerne i kommunen.

Download kampagnens brochurer herunder:

Fakta

1 m3 (1000 l.) koster koster 47 kroner.

En parcelhus-familie på to voksne og to børn bruger pr. år ca. 160 m3 vand, hvilket beløber sig til ca. 5000 kr. pr. år, incl. målerafgift, statsafgift og moms.

Hertil kommer opvarmningen af det varme vand, som bruges til bad, opvask osv.

 

Check dit vandforbrug

Vi er alle blevet bedre til at spare på vandet, men det er vigtigt fortsat at være opmærksom på sine vaner og vandinstallationer. Check jævnligt om der er utætte vandinstallationer på ejendommen.

Aflæs vandmåleren jævnligt, og find utætheder

Aflæs vandmåleren om aftenen når alle i huset er gået i seng, og ingen bruger vand. Aflæs vandmåleren igen om morgenen før nogen bruger vand. Er aflæsningen om morgenen forskellig fra aflæsningen om aftenen tyder det på, at der er en utæthed i vandinstallationerne, som skal udbedres.

En utæt vandledning f.eks. under gulv, som får lov at løbe i månedsvis uden at blive opdaget, er en dyr affære. Aflæs derfor din vandmåler mindst en gang månedligt og undgå ubehagelige overraskelser, når vandregningen kommer.

En vandhane som drypper kan koste fra 500-3.800 kroner om året. Et toilet, der løber, kan nemt koste over 1000 kr. om året.

Et brusebad koster ca. 1 krone og 15 øre i minuttet. Husk, at du ikke skal bruge vand, mens du sæber dig ind, så der kan du lige så godt slukke for vandet. Skift til en vandsparende brusertype.

Luk vandet, mens du børster

Mange har en dårlig vane med at lade vandet løbe, mens de børster tænder. Det er der absolut ingen grund til. Installer perlatorer (luftblandere) på vandhanerne, det er nemt, billigt og effektivt.

Udskift dine hårde hvidevarer

Hvis din vaskemaskine er 10 år gammel, bruger den cirka 100 liter vand til en vask - en ny maskine med "A"-mærke bruger det halve. Brug spareprogram som reducerer forbruget af både el og vand.

Og så bruger vaskemaskinen jo også strøm, så tænk på, om du ikke lige kan bruge tøjet en dag til, inden det ryger i vasketøjskurven. Brug vaskebold og spring forvasken over.

Udskift et for gammelt toilet med et nyt dobbeltskyllende (stort og lille skyl), husk at bruge "lille skyl", og spar 5-6 liter vand pr. skyl.

Ofte stillede spørgsmål

Vandværket anbefaler, at man løbende føre kontrol med sit forbrug.


Vandmålere i drift er underlagt nationale regler for hvor tit de skal kontrolleres for om de viser korrekt.

Har du mistanke om at din vandmåler viser forkert, så kontakt vandværket.

glryevandvaerk.jpg